|
Karen-Marie Lillelund er kendt for at få sine tilhørere til at more sig så godt at tårerne triller, samtidigt med at de får brugbar viden med hjem om hvordan vi kommunikerer med hinanden. På sin helt egen jordbundne og fantastisk morsomme facon, går Karen-Marie Lillelund lige i hjertet på sine tilhørere.
Hun er kraftfuld, enestående og top professionel, og så er hun en af Danmarks bedste foredragsholdere, når emnet er kommunikation og humor - ingen tvivl om det.
Karen-Marie Lillelund er kommunikationskonsulent, forfatter og medindehaver af Nyt Potentiale.
Kommunikation med humoren som forløser Karen-Marie Lillelund taler om den kommunikation, der er grundlaget for arbejdsglæde, god stemning og dermed for en positiv arbejdskultur. Den positive arbejdskultur er blandt andet kendetegnet ved, at der er let adgang til nye idéer, der kan forbedre hverdagen og bundlinien.
Når arbejdet foregår i en atmosfære hvor man har let til smil, kan man oven i købet minimere risikoen for at stressen sætter sig. Karen-Marie Lillelund forholder sig muntert og kritisk til vores måde at kommunikere på. Hun hjælper os med at få øje på de sjove og opmuntrende hændelser i hverdagen, og med at ruske op i den automatiske kommunikation og erstatte den med nærvær.
Kan man se det sjove i hverdagen, så kan man også blive det, der med et lidt slidt ord hedder omstillingsparat. Lad Karen-Marie Lillelund give et bud på, hvordan man skærper opmærksomheden på god kommunikation og får humoren med i købet - en ting er sikkert: Det bliver ikke kedeligt!
Stress – hvor sjovt er det? Stress er blevet en folkesygdom, og det er jo ikke noget at grine af. Men humoren kan til gengæld være et godt redskab, når man vil undgå at hverdagstravlheden sætter sig til stress. Karen-Marie Lillelund belyser hvordan man kan bruge humoren til at afstresse, uanset hvor man er. Med en lille smule øvelse og opmærksomhed kan man finde humor både på arbejdet og på vej derhen. Dette foredrag fokuserer på, hvordan man bryder de negative tankemønstre, og bliver bedre til at holde balancen mellem travlhed og stress. Samtidigt er det et bud på, hvordan en positiv indstilling bliver til mere end et pligtopfyldende smil, og i stedet ender i ægte arbejdsglæde. Som Piet Hein har sagt det: Det handler ikke om hvordan man har det, men hvordan man tar’ det. Karen-Marie Lillelund lever ud fra dette motto, og på sin helt egen kloge og sjove måde inviterer hun sine tilhørere til at gøre det samme.
Referencer Karen Marie formåede at tage helt dagligdags episoder til nye højder, først ved at sætte scenariet, dernæst ved at agere en situation for til sidst at få os alle til at grine højlydt. Og hver gang blev det lige krydret med en lille ”morale” til at slutte af med. Og der er ingen af de tilstedeværende der er i tvivl om, at husker man bare på 3 små ord, vil dagligdagen blive en smule sjovere at komme igennem: Nærvær, Mod og en lille smule Frækhed. Novo Nordisk, Helle Dahl Aarre
Karen-Marie Lillelund leverede et brag af et foredrag, som vi hulkede og snøftede os igennem, og jeg sidder tilbage med en indre varme og ømme kæbemuskler af at grine så meget. Bech Bruun Advokatfirma, Christina Arlofelt Holmgaard
Karen-Marie Lillelund kom og indtog os med storm. Hun lever til fulde op til hendes 3 hovedemner. Hun er ganske enkelt NÆRVÆRENDE, har MOD og er en "lille" smule FRÆK. Så fedt og dejligt at sidde med en fornemmelse af, at "varen" ikke bare er leveret. Hun var dér, hørte os og så os. Kom med indspark, greb boldene og brugte dem. Udover det så var foredraget tankevækkende, inspirerende og en øjenåbner for vores måde at omgås hinanden på. Lige pludselig er alting (næsten alting) blevet mere legalt. Virkelig noget vi bare kan gribe og øve os på her og nu. Dong, Kristine Haurskov
Tusind tak fordi du ville dele din tid og viden med os. Din sjove og sublime tilgang til emnet "Humor i ledelse" var med til - med mange gode eksempler - at gøre opmærksom på mange udviklingsmuligheder. Det var skønt at se alt det din viden og dine holdninger fik sat i spil - og der er mange, gode refleksioner. Dansk Industri, Maj-Britt Ingemann
Jeg vil gerne sende en stor tak for et helt fantastisk foredrag, som overgår alt, jeg indtil nu har været med til at arrangere. Det var helt ustyrligt morsomt, og alligevel gik jeg derfra med en masse at tænke over, og som jeg kan bruge i min hverdag. Tak for en fantastisk oplevelse. Semler Service A/S, Hans Andersen
|